DSA Klar til SOSU med mat. og naturfag eller FVU 1/2 år - ID: 19SOSU70

Til Søgning

Pris: DKK 390,00 Hvad skal jeg betale?

Dansk som andetsprog, G

Om faget

Du lærer at indgå i en samtale og tilpasse dit sprog til situationen. Du vil også forbedre dit skriftlige niveau. I læsning af danske tekster vil du blive præsenteret for et udvalg af dansk og oversat litteratur og samtidig læse et dansk værk i original udgivelse. For at blive bedre til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og få indsigt i dansk litteratur arbejder du blandt andet med:

  • Sprog og kommunikation
  • Et udvalg af dansk og oversat litteratur i forskellige genrer
  • Udtale
  • Argumentationsteknikker
  • Sproglig korrekthed, forståelighed og sammenhæng i tale og skrift
  • Modeltekster
  • Læseteknikker og ordforråd
  • Sproglære
  • Informationssøgning
  • Referat, resumé, fortælling og kommentar

I de skriftlige opgaver arbejder du med skriveprocessens faser fra idé til det færdige produkt. I forbindelse med opgaverne bruger du elementær tekstbehandling, ligesom du bruger it til informationssøgning. Find hele læreplanen her.

Eksamen
Der afholdes en mundtlig prøve samt to skriftlige prøver. De skriftlige prøver omfatter en sproglig prøve og en prøve i skriftlig fremstilling. Læs mere om prøven i læreplanen.


Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle kriterier for optagelse, blandt andet være fyldt 18 år. Dertil skal du have danskfaglige færdigheder, som svarer til avu-fagene dansk som andetsprog, basis eller dansk, basis.

Fagelement Naturvidenskab G

Om faget

Fagelementerne er dele af enkeltfag på AVU. Forløb, som består af fagelementer, bliver udbudt med fokus på særlige emner i det pågældende fag.
Varigheden er kortere end et normalt enkeltfag, og forløbet er ikke i sig selv adgangsgivende til andre fag eller uddannelser.


Adgangskrav

Der er ingen specielle optagelseskrav til fagelementerne.

Matematik, G

Om faget

Du lærer matematik på et grundlæggende niveau og arbejder med brug af matematik i en række forskellige sammenhænge fra hverdagslivet.
Undervisningen drejer sig især om forståelse af matematiske begreber og om, hvordan konkrete problemer fra hverdagen kan beskrives og løses ved hjælp af matematik.
I undervisningen arbejder du med matematiske områder som:

  • Talbehandling, herunder procentregning og løsning af enkle ligninger
  • Geometri, herunder arealberegning af simple figurer
  • Funktioner, herunder koordinatsystemet
  • Statistik, herunder tabeller, grafer og gennemsnit

It indgår i undervisningen og anvendes, hvor en problemstilling med fordel kan løses ved brug af it-værktøj. Find hele læreplanen her.

Eksamen
Der afholdes en kombineret skriftlig og mundtlig prøve, hvor der arbejdes med et problem fra hverdagslivet. I prøven indgår brug af it. Læs mere om prøven i læreplanen.


Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle optagelsesbetingelser, blandt andet være fyldt 18 år. Dertil skal du have forkundskaber, der svarer til avu-faget matematik, basis.

Læs mere Læs mindre
Din Kurv
Kurven er tom!

Søg hold

Nulstil søgningen