DSA Klar til erhvervsuddannelse basis -G ID:19DFbg81

Til Søgning

Pris: DKK 1.640,00 Hvad skal jeg betale?

Dansk som andetsprog, G

Om faget

Du lærer at indgå i en samtale og tilpasse dit sprog til situationen. Du vil også forbedre dit skriftlige niveau. I læsning af danske tekster vil du blive præsenteret for et udvalg af dansk og oversat litteratur og samtidig læse et dansk værk i original udgivelse. For at blive bedre til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og få indsigt i dansk litteratur arbejder du blandt andet med:

  • Sprog og kommunikation
  • Et udvalg af dansk og oversat litteratur i forskellige genrer
  • Udtale
  • Argumentationsteknikker
  • Sproglig korrekthed, forståelighed og sammenhæng i tale og skrift
  • Modeltekster
  • Læseteknikker og ordforråd
  • Sproglære
  • Informationssøgning
  • Referat, resumé, fortælling og kommentar

I de skriftlige opgaver arbejder du med skriveprocessens faser fra idé til det færdige produkt. I forbindelse med opgaverne bruger du elementær tekstbehandling, ligesom du bruger it til informationssøgning. Find hele læreplanen her.

Eksamen
Der afholdes en mundtlig prøve samt to skriftlige prøver. De skriftlige prøver omfatter en sproglig prøve og en prøve i skriftlig fremstilling. Læs mere om prøven i læreplanen.


Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle kriterier for optagelse, blandt andet være fyldt 18 år. Dertil skal du have danskfaglige færdigheder, som svarer til avu-fagene dansk som andetsprog, basis eller dansk, basis.

Engelsk, G

Om faget

Du bliver lidt bedre til at forstå engelsk og til at tale og skrive på et enkelt, forståeligt engelsk om almene emner. Du får blandt andet undervisning i udtale og grammatik. Desuden får du viden om kultur og samfund i engelsktalende lande. For at blive bedre til at forstå, tale og skrive et enkelt, forståeligt engelsk arbejder du blandt andet med:

  • Udtale og ordforråd
  • Central, engelsk grammatik
  • Forskellige typer af tekster, fx noveller og artikler om almene emner
  • Kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande
  • Enkle samtaleteknikker
  • Søgning af informationer på internettet
  • Brug af hjælpemidler som fx ordbøger og grammatikoversigter

Du får desuden overblik over dine sprogligt stærke og svage sider. Find hele læreplanen her.

Eksamen
Der afholdes en skriftlig prøve i læseforståelse samt en mundtlig prøve på engelsk, niveau G. Læs mere om prøven i læreplanen.


Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle optagelsesbetingelser, blandt andet være fyldt 18 år. Dertil skal du have forkundskaber svarende til engelsk, basis.

Matematik, G

Om faget

Du lærer matematik på et grundlæggende niveau og arbejder med brug af matematik i en række forskellige sammenhænge fra hverdagslivet.
Undervisningen drejer sig især om forståelse af matematiske begreber og om, hvordan konkrete problemer fra hverdagen kan beskrives og løses ved hjælp af matematik.
I undervisningen arbejder du med matematiske områder som:

  • Talbehandling, herunder procentregning og løsning af enkle ligninger
  • Geometri, herunder arealberegning af simple figurer
  • Funktioner, herunder koordinatsystemet
  • Statistik, herunder tabeller, grafer og gennemsnit

It indgår i undervisningen og anvendes, hvor en problemstilling med fordel kan løses ved brug af it-værktøj. Find hele læreplanen her.

Eksamen
Der afholdes en kombineret skriftlig og mundtlig prøve, hvor der arbejdes med et problem fra hverdagslivet. I prøven indgår brug af it. Læs mere om prøven i læreplanen.


Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle optagelsesbetingelser, blandt andet være fyldt 18 år. Dertil skal du have forkundskaber, der svarer til avu-faget matematik, basis.

Samarbejde og kommunikation, G

Om faget

Faget giver dig indsigt i teorier om samfundsmæssige og kommunikative forhold, og du lærer at vurdere din egen betydning i gruppeprocesser. Du får kendskab til organisationsteori og samspillet mellem individ og organisation, ligesom du lærer at bruge centrale begreber vedrørende samarbejde og grupperelationer. For at få viden om og lære at samarbejde og kommunikere skal du blandt andet arbejde med:

  • Kommunikation
  • Grupper og team
  • Konflikthåndtering
  • Ledelse og motivation
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Organisationsformer

It bruges især til informationssøgning og i forbindelse med skriftlige opgaver. Find hele læreplanen her.

Eksamen
Der afholdes en mundtlig prøve. Læs mere om prøven i læreplanen.


Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle optagelsesbetingelser, blandt andet være fyldt 18 år. Derudover skal du have forkundskaber, der svarer til avu-faget dansk, basis.

Læs mere Læs mindre
Din Kurv
Kurven er tom!

Søg hold

Nulstil søgningen